De 13 partier, der stiller op til folketingsvalget onsdag den 5. juni 2019, kan stille deres kandidater op sideordnet eller kredsvis. Partierne kan dog godt vælge sideordnet opstilling i nogle kredse og kredsvis i andre. De to former kan dermed kombineres med hinanden.
Opstillingsformen har indflydelse på, hvordan kandidaterne skal stå på stemmesedlen. Den har også betydning for, hvem der i sidste ende bliver valgt til Folketinget.
De fleste partier har valgt sideordnet opstilling, mens enkelte partier har opstillet deres kandidater kredsvis.
Sideordnet opstilling
Her stiller partiet flere kandidater op i hver opstillingskreds. Partier, der vælger denne form, stiller ofte alle kandidater op i alle opstillingskredse i en storkreds. Det kaldes fuldstændig sideordnet opstilling.
Kandidaternes rækkefølge
Ved sideordnet opstilling står alle partiets kandidater i storkredsen i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen. I hver opstillingskreds vil de kandidater, der stiller op der, dog stå øverst. Deres navne vil stå med fed skrift.
Som noget nyt siden valget i 2015 kan partiet også selv vælge rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlerne i storkredsen. Rækkefølgen må gerne være forskellig i opstillingskredsene. Det kaldes prioriteret sideordnet opstilling.
Før i tiden kunne partiet nominere én spidskandidat i hver opstillingskreds. Dermed stod denne kandidat øverst på stemmesedlen. Formen bruges ikke mere. For nu kan partierne selv vælge rækkefølgen på kandidaterne. Dermed kan partierne i praksis stadig vælge en spidskandidat.
Sådan gøres stemmerne op
Når stemmerne bliver gjort op, får kandidaterne deres personlige stemmer plus en forholdsmæssig andel af partiets stemmer i opstillingskredsen. Hvis en kandidat for eksempel får 10 procent af alle personlige stemmer i en opstillingskreds, får kandidaten også 10 procent af partistemmerne i samme kreds.
Som noget nyt siden valget i 2015 kan partiet vælge, at partistemmer i en storkreds ikke skal gå til kandidaterne. Dermed sker valget af dem i denne storkreds alene ud fra personlige stemmer. Et parti kan kun vælge dette, hvis partiet i storkredsen har fuldstændig sideordnet opstilling.
Kredsvis opstilling
Her opstiller partiet én kandidat i hver opstillingskreds. Formen benyttes også, hvis partiet kun har én kandidat i hele storkredsen.
Kandidaternes rækkefølge
Den kandidat, der er opstillet i opstillingskredsen, står øverst på stemmesedlen med fed skrift. De øvrige kandidater i storkredsen står derefter alfabetisk.
Partiet kan også vælge at prioritere kandidaterne i en partiliste. Så afgør partiet selv rækkefølgen af kandidaterne. Partilisten er den samme i hele storkredsen. Navnet på opstillingskredsens kandidat vil dog altid stå øverst med fed skrift.
Sådan gøres stemmerne op
Ved kredsvis opstilling er det opstillingskredsens kandidat, der får alle partistemmerne i kredsen. Disse stemmer skal altså ikke fordeles som ved sideordnet opstilling.
Hvis partiet bruger partiliste, vil partiets kandidater oftest opnå valg i den rækkefølge, de står på listen. Det gælder i de fleste tilfælde også, selv om en kandidat længere nede på listen har fået flere personlige stemmer end dem, der bliver valgt. Hvis en kandidat får mange personlige stemmer og/eller partistemmer, kan kandidaten i helt særlige situationer ”sprænge listen”. Dermed kan kandidaten blive valgt frem for andre, der står højere på listen.
Fakta
- Ved folketingsvalg er Danmark delt op i 10 storkredse.
- De 10 storkredse er opdelt i 92 opstillingskredse.
- Her kan du se en oversigt over storkredse og opstillingskredse.
- Der er en stemmeseddel for hver opstillingsskreds. Hvis en kandidat stiller op i bare én opstillingskreds, kommer kandidaten på alle stemmesedler i hele storkredsen. Kandidatens navn står med fed skrift i de kredse, hvor kandidaten er opstillet.
|
Få flere nyheder om #fv19: Følg @valgDK på Twitter.
Yderligere oplysninger
Valgkonsulent Christine Boeskov, valg@oim.dk, tlf. 25 16 12 06
Presse- og kommunikationsmedarbejder Cecilie Rex Selmer, crs@oim.dk, tlf. 72 28 24 17