Folketingsvalg
Ifølge grundloven skal der være valg til Folketinget mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg når som helst, inden de fire år er gået. Når der bliver udskrevet valg, beholder medlemmerne af Folketinget deres mandater, indtil valget er afholdt, også selvom de ikke stiller op til det nye valg.
Det sidste valg til Folketinget fandt sted tirsdag den 1. november 2022. Det næste folketingsvalg skal derfor afholdes senest den 31. oktober 2026, men statsministeren kan som nævnt når som helst inden da udskrive valg.
Reglerne om udskrivelse af valg står i grundlovens § 32. Grundloven fastsætter dog ikke regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af et valg.
De fleste forhold omkring et folketingsvalg er reguleret i folketingsvalgloven. Heller ikke folketingsvalgloven indeholder direkte regler for, hvor lang tid der skal gå mellem udskrivelsen og afholdelsen af et folketingsvalg. Loven indeholder derimod nogle frister i forbindelse med forberedelsen og afholdelsen af et folketingsvalg, der indebærer, at folketingsvalg ikke bør udskrives med kortere varsel end 20 eller 21 dage.
Af rent praktiske hensyn vil der derfor normalt være mindst 20-21 dage mellem udskrivelse og afholdelse af et folketingsvalg. For eksempel kan der allerede brevstemmes 21 dage før et folketingsvalg afholdes (dog i sagens natur ikke før, at valget er udskrevet). I folketingsvalgloven er der endvidere fastsat en række andre tidsfrister, der indebærer, at det rent praktisk vil være vanskeligt at gennemføre et folketingsvalg på meget mindre end 20-21 dage, for eksempel:
- Senest 15 dage før valget afholdes skal nye partier anmelde over for indenrigs- og sundhedsministeren, at de ønsker at stille op ved valget.
- Senest kl. 18 tolv dage før valget afholdes skal vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan bevæge sig hen på valgstedet på valgdagen, søge kommunen om at brevstemme i hjemmet.
- Senest kl. 12 elleve dage før valget afholdes, skal kandidater til valget anmelde over for anmeldelsesmyndighederne, at de ønsker at deltage i valget. Partierne skal godkende kandidaterne over for de samme myndigheder senest kl. 12 ti dage før valget.
- Senest 10 dage før valget afholdes skal indenrigs- og sundhedsministeren i landets dagblade bekendtgøre dato og tid for, hvornår valget skal afholdes.
Valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet
Modsat folketingsvalg ligger det fast, at der skal afholdes valg til Europa-Parlamentet hvert 5. år. Det næste valg til Europa-Parlamentet skal afholdes i 2024. Det fastlægges centralt i EU, hvornår valget til Europa-Parlamentet i 2024 skal afholdes. Inden for den fastlagte periode bestemmer medlemsstaterne selv, hvilken dag der skal afholdes valg i de enkelte medlemsstater. I 2024 er det 10. gang vi skal stemme om, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet for Danmark.
Kommunale og regionale valg
Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd finder sted hvert 4. år. Det er reguleret i lov om kommunale og regionale valg. Det næste valg til kommunalbestyrelser og regionalråd finder sted den 3. tirsdag i november 2025. De efterfølgende valg finder sted den 3. tirsdag i november i 2029 og så fremdeles.
Valgperioden regnes fra den 1. januar i året efter valgåret.
Folkeafstemninger
Danmark er et repræsentativt demokrati. Det vil sige, at de daglige politiske beslutninger som hovedregel træffes af folkevalgte repræsentanter, som er:
- medlemmerne af Folketinget (på landsplan)
- medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd (på lokalt og regionalt plan) samt
- danske medlemmer af Europa-Parlamentet (på europæisk plan)
Der findes dog visse situationer, hvor befolkningen i henhold til grundloven skal spørges direkte ved en bindende folkeafstemning, før Folketinget kan vedtage bestemte beslutninger:
- Ved lovforslag, som en større gruppe folketingsmedlemmer ønsker forelagt befolkningen (GRL § 42)
- Ved afgivelse af suverænitet (uafhængighed) (GRL § 20)
- Ved visse internationale traktater (GRL § 42, stk. 6)
- Ved ændring af grundloven (GRL § 88)
- Ved ændring af valgretsalderen (GRL § 29)
Herudover er der en række situationer, hvor politikerne kan vælge at spørge befolkningen til råds i en såkaldt vejledende folkeafstemning. Her vil de ikke være juridisk forpligtet til at følge udfaldet af folkeafstemningen, men vil ofte gøre det af politiske grunde, som for eksempel efter folkeafstemningen i 1986 om den såkaldte EF-pakke.