Hvem kan stemme og stille op til valg i Danmark?

Valgret til folketingsvalg har enhver, som på valgdagen

• har dansk indfødsret (dansk statsborgerskab)
• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i riget
• ikke er umyndig

For at opfylde betingelsen om ”fast bopæl” skal man være bopælsregistreret i Danmark i CPR.

Der er dog undtagelser for visse danskere, der opholder sig i udlandet. Man har f.eks. ret til at stemme, hvis man arbejder for Udenrigsministeriet (diplomat) eller er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Det gælder også, hvis man opholder sig i udlandet på grund af uddannelse eller helbred, eller hvis man skriver under på, at man har til hensigt at vende tilbage til Danmark inden 2 år efter udrejsen. Reglerne er bestemt i folketingsvalglovens § 2.

Man kan ikke stemme, hvis man er gjort umyndig. Det kunne f.eks. være på grund af psykisk sygdom eller mentalt handicap. Til gengæld mister man ikke længere sin stemmeret, fordi man får økonomisk hjælp fra kommunen, eller fordi man er straffet.

Enhver, der har valgret til Folketinget, er også valgbar, det vil sige kan stille op til folketingsvalg, medmindre man er straffet for en handling, som i folks øjne gør én uværdig til at sidde i Folketinget.

Det er Folketinget, der bestemmer, om et dømt medlem også er uværdigt og dermed fortaber sin valgbarhed. Folketinget beslutter først, om en person er valgbar, efter at man er valgt ind i Folketinget. Der er med andre ord ikke nogen, der kan forhindre én i at stille op til folketingsvalg, selv om man måtte være dømt for en handling, der måske gør én uværdig til at sidde i Folketinget – det afgøres først efter valget.

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der enten

• har valgret til Folketinget,
• har dansk indfødsret (statsborgerskab), har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i EU,
• er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU, har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark, eller
• har dansk indfødsret (statsborgerskab), har opnået alderen for valgret til Folketinget (18 år) og har fast bopæl i Danmark.

Hvis du er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU og har fast bopæl i Danmark, skal du første gang søge om at blive optaget på valglisten, for at du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Læs mere her: EU-borgere skal første gang søge om at stemme til Europa-Parlamentsvalg.

I Danmark er der ikke stemmepligt - modsat enkelte andre EU-lande. Det er således frivilligt, om man vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har som udgangspunkt ikke valgret til Europa-Parlamentet. Det skyldes, at Færøerne og Grønland ikke er med i EU. Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan dog under visse betingelser bevare valgretten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Følgende personer har ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:

• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

Enhver, der har valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark, og som fire uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, er som udgangspunkt også valgbar til Europa-Parlamentet.

Man må dog ikke være straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet. For statsborgere fra de øvrige EU-lande gælder endvidere den betingelse, at de ikke må have fortabt valgbarheden i deres hjemland ved en civil eller strafferetlig afgørelse i hjemlandet.

På samme måde som ved folketingsvalg kan en person dog altid stille op til valg uanset om nogen måtte gøre indsigelser om manglende valgbarhed, da beslutningen om valgbarhed først skal træffes, når den pågældende er blevet valgt ind. Spørgsmålet om valgbarhed afgøres af Europa-Parlamentet.

Valgret til kommunalbestyrelsen og regionsrådet har enhver, der på valgdagen:

• er fyldt 18 år
• har fast bopæl i kommunen (eller regionen til regionsrådsvalg) og som herudover enten
• har dansk indfødsret (statsborgerskab)
• er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i EU
• er statsborger i Island, Norge eller Storbritannien eller
• har boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen

De ovenstående personer, der alle har valgret til kommunale og regionale valg, optages automatisk på valglisten.

Følgende personer har ikke valgret til kommunale og regionale valg:

• udlændinge, der er på tålt ophold,
• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c),
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b), og
• udlændinge, der opholder sig i Danmark for at afsone straf m.v. idømt af en international straffedomstol.

Enhver, der har valgret til kommunale og regionale valg, er som udgangspunkt også valgbar. Betingelserne for valgret skal dog være opfyldt senest kl. 12 om mandagen 43 dage før valgdagen (bortset fra aldersbetingelsen – man skal senest fylde 18 år på valgdagen – og betingelsen om, at man skal have boet fast i riget i de sidste 4 år før valgdagen).

Man er endvidere ikke valgbar, hvis man er blevet idømt eller har vedtaget en straf, der medfører tab af valgbarhed. 

Man er ikke valgbar på grund af straf, hvis man

•  ved endelig dom er idømt en ubetinget eller betinget fængselsstraf,
• ved endelig dom er dømt til anbringelse i institution eller til forvaring efter straffelovens §§ 68-70, eller
• ved endelig dom eller udenretslig vedtagelse ubetinget er frakendt førerretten til bil (efter færdselslovens § 126).
  

En straf medfører dog ikke tab af valgbarhed, hvis der er gået mindst 3 år, efter at straffen er udstået, ophævet, eftergivet eller bortfaldet. Hvis straffen er ubetinget fængsel på 6 måneder eller mere, eller man er idømt forvaring, er det først efter 5 år, at straffen ikke længere medfører tab af valgbarhed. Ved en dom om betinget fængselsstraf eller ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den endelige dom. Ved en udenretslig vedtagelse af en ubetinget frakendelse af førerretten regnes fristen fra datoen for den udenretslige vedtagelse. Desuden medfører en betinget fængselsstraf kun tab af valgbarhed i den valgperiode, hvor straffen er idømt. Det gælder, uanset om man er medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd på det tidspunkt, hvor man idømmes straffen. Man vil således kunne stille op til næste kommunale og regionale valg, og bliver man valgt, kan man indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fra valgperiodens begyndelse den 1. januar i året efter valgåret.

På samme måde som ved de øvrige valg kan man altid stille op som kandidat, uanset om man skulle være blevet straffet, og man har mistet sin valgbarhed. Bliver man valgt, kan man dog først indtræde i kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, når man igen er valgbar. I den mellemliggende periode varetager stedfortræderen hvervet.

Man skal som medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd underrette borgmesteren eller regionsrådsformanden, hvis man på valgdagen ikke er valgbar på grund af straf, eller hvis man efterfølgende mister sin valgbarhed på grund af straf. Det samme gælder for en stedfortræder, som indkaldes.

Du kan læse mere om reglerne om fortabelse af valgbarhed til kommunalbestyrelser og regionsråd på grund af straf her.

For at kunne stemme til en national folkeafstemning skal man have valgret til Folketinget og være optaget på valglisten.  For at have valgret til Folketinget (og dermed også til nationale folkeafstemninger) skal man på afstemningsdagen

• have dansk indfødsret (statsborgerskab)
• være fyldt 18 år
• have fast bopæl i riget
• ikke være umyndig  

Personer, der har dansk indfødsret, og som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, kan under visse betingelser bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grønland.