Hvem kan brevstemme?
Alle vælgere kan brevstemme i stedet for at møde op og afgive stemme på valgstedet på selve valgdagen.
Hvornår kan jeg brevstemme?
Til folketingsvalg kan du tidligst brevstemme her i landet 3 uger før valget, dog senest den tredjesidste hverdag før valgdagen, også på en lørdag. Danske søfolk i internationalt farvand kan stemme fra 3 måneder før et valg. Færøske og grønlandske vælgere, der opholder sig her i landet, kan efter folketingsvalglovene for Færøerne og Grønland endvidere brevstemme her i landet op til 3 måneder før valget.
Til folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg kan du brevstemme fra 6 uger før valget/folkeafstemningen og op til den tredjesidste hverdag før valget/folkeafstemningen, også på en lørdag.
Til kommunale og regionale valg kan du brevstemme i Danmark fra tirsdagen 6 uger før valgdagen til og med fredagen før valgdagen.
Hvor kan jeg brevstemme?
I Danmark kan du brevstemme her:
- i alle landets kommuner, fx på borgerservicecentrene. I nogle kommuner kan du også brevstemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder - se på kommunens hjemmeside, hvor du kan brevstemme
- på sygehuse, hvis du er indlagt
- på plejehjem, beskyttede boliger og i ældreboliger, hvis du er beboer
- i særlige boformer for fx kvinder udsat for vold, voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, hvis du opholder dig her
- i fængsler, arresthuse, m.m., hvis du er indsat
- i dit eget hjem, hvis du er syg eller på anden måde fysisk ikke er i stand til at forlade dit hjem
- på afsides beliggende øer, hvor der ikke er et valgsted (Venø m.fl.)
- på danske havanlæg - fx boreplatforme - på dansk område.
Brevstemme i hjemmet
Hvis du ønsker at brevstemme hjemme, skal du søge om det i den kommune, hvor du opholder dig (opholdskommune). Du kan søge om at brevstemme i hjemmet fra tidligst fire uger før og til senest kl. 18 tolv dage før valget/folkeafstemningen. Kommunen kan dog have fastsat en senere frist for indgivelse af ansøgningen. Du kan få oplyst hos din opholdskommune, om kommunen har fastsat en senere frist.
Modtager du praktisk hjælp hjemme f.eks. af en hjemmehjælper, hjemmesygeplejerske eller andre, kan du få ansøgningsskemaet af hjemmehjælperen, hjemmesygeplejersken m.v.
Du kan ansøge om at brevstemme hjemme ved personlig henvendelse, pr. post eller e-mail. Du kan også ansøge ved at ringe til kommunen.
Hvis du indgiver en skriftlig ansøgning, skal du benytte det ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ansøgningsskemaet på linket). Du skal selv underskrive og datere ansøgningsskemaet. Hvis du ikke selv er i stand til at underskrive ansøgningsskemaet, kan du godt få en anden person til at underskrive i dit sted. Personen skal underskrive med eget navn, der skal være efterfulgt af ordet »for« og dit navn.
Der er et ansøgningsskema for hvert valg. Vælg det valg, hvor du vil brevstemme hjemme, og find ansøgningsskemaet under "Læs mere".
Brevstemme i udlandet
I udlandet kan du brevstemme til folketingsvalg fra 3 måneder før valget på de danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer (ambassader og konsulater).
Udsendte ved forsvaret kan brevstemme hos stemmemodtagere i forsvaret.
Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg, kan brevstemme på skibet eller havanlægget op til tre måneder før valget. Søfolk på danske skibe samt deres medsejlende ægtefæller kan dog brevstemme på skibet fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg herefter.
Vælgere, der bor i Danmark, men som opholder sig på Færøerne eller i Grønland, kan brevstemme på de færøske eller grønlandske folkeregistre eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren.
Til folkeafstemninger, valg til Europa-Parlamentet og kommunale og regionale valg kan du brevstemme i udlandet fra 3 måneder før afstemningsdagen de samme steder som nævnt ovenfor.
Du skal i alle tilfælde huske at medbringe gyldig legitimation.
Hvordan brevstemmer jeg?
Når du møder op på et sted, hvor man kan brevstemme, vil der være en stemmemodtager til stede, som vil vejlede dig om, hvordan du brevstemmer. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller det gule sygesikringsbevis, vil du få udleveret en stemmeseddel og en kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal udfylde med dit navn, din fødselsdato og din bopælsadresse. Nogle af disse oplysninger kan dog være udfyldt på forhånd maskinelt af kommunen. Du skal under alle omstændigheder datere og underskrive følgebrevet, når du har brevstemt, se nærmere nedenfor.
Du vil få anvist et sted, hvor du kan udfylde stemmesedlen, uden at nogen kan se, hvad du stemmer.
Ved folketingsvalg og ved kommunal- og regionalvalg udfyldes stemmesedlen ved, at du anfører navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti/kandidatliste, der har kandidater opstillet i den storkreds (ved folketingsvalg), kommune (ved kommunalvalg) eller region (ved regionalvalg), hvor du er optaget på valglisten.
Ønsker du at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i den pågældende storkreds, kommune eller region, anfører du navnet på kandidaten på stemmesedlen, eventuelt med tilføjelse af partinavnet, listebetegnelsen eller bogstavbetegnelsen.
Det samme gælder ved brevstemmeafgivning til Europa-Parlamentsvalg, hvor alle partier og kandidater stiller op i hele landet.
På det sted, hvor du afgiver din brevstemme, vil du kunne se en liste med de partier/kandidatlister og kandidater, der er opstillet til det pågældende valg, og eventuelle valgforbund, der måtte være indgået mellem partier/kandidatlister ved valget (dog ikke ved folketingsvalg, hvor man ikke kan indgå valgforbund). Kandidatfortegnelserne offentliggøres ca. 8 dage før valgdagen ved folketingsvalg og 3-4 uger før valgdagen ved Europa-Parlamentsvalg. Ved kommunal- og regionalvalg er kandidatfortegnelserne klar, når brevstemmeafgivningen begynder.
Hvis du vil stemme personligt på en kandidat, før kandidatfortegnelserne er klar, skal du selv undersøge på partiernes/ kandidatlisternes hjemmeside eller andre steder, hvilke kandidater partierne/kandidatlisterne har tænkt sig at opstille. Du kan dog først være sikker på, hvilke kandidater der stiller op, når kandidatlisterne er godkendt og offentliggjort af myndighederne.
Hvis du allerede har brevstemt, når kandidatlisterne offentliggøres, og på det tidspunkt finder ud af, at du gerne ville have stemt på et andet parti eller kandidat, kan du brevstemme igen. Det er altid den sidst afgivne brevstemme, der tæller.
Hvis du ønsker at brevstemme i en anden storkreds/kommune/region end din egen, skal du dog under alle omstændigheder selv på forhånd undersøge, hvilke kandidater der stiller op i din storkreds (ved folketingsvalg), kommune (ved kommunalvalg) eller region (ved regionalvalg).
Ved folkeafstemninger udfylder du brevstemmesedlen ved at sætte et kryds ved feltet ud for "Ja", hvis du støtter lovforslaget eller loven, som der stemmes om, eller "Nej", hvis du ikke kan støtte lovforslaget eller loven, som der stemmes om.
Når du har udfyldt eller afkrydset brevstemmesedlen, skal du lægge den i den lille farvede konvolut, som du vil få udleveret sammen med stemmesedlen. Herefter skal du udfylde følgebrevet og underskrive det, mens stemmemodtageren ser på. Stemmemodtageren skal herefter attestere følgebrevet, hvorved der skrives under på, at alt er gået rigtigt til.
Herefter lægger du konvolutten med stemmesedlen samt følgebrev i en større yderkuvert, og lukker yderkuverten, mens stemmemodtageren ser på. På yderkuverten angives dit navn, fødselsdato og bopæl. Herefter er det stemmemodtageren ved brevstemmestedet, der sørger for at sende brevstemmen til din bopælskommune, så den kan indgå i optællingen af stemmer på valgdagen.
Hvis du efterfølgende fortryder din stemme, kan du godt brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brevstemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgdagen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.
Kan jeg få hjælp til at brevstemme?
Hvis du ikke kan udfylde/afkrydse brevstemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal en eller to stemmemodtagere yde den fornødne hjælp.
Du kan i stedet for en stemmemodtager vælge en personlig hjælper, som du har tillid til, f.eks. din ægtefælle, et andet familiemedlem eller en ven. I dette tilfælde ydes hjælpen således både af en stemmemodtager og en person, du selv har valgt. Hjælpen kan også i visse tilfælde ydes alene af en personlig hjælper. Er der ydet hjælp, skal det fremgå af følgebrevet.
Du kan kun få hjælp til at udfylde/afkrydse brevstemmesedlen, hvis du utvetydigt er i stand til at tilkendegive over for den eller dem, der yder hjælp, hvad du ønsker at stemme, f.eks. ja/nej ved en folkeafstemning eller et bestemt parti og/eller en bestemt kandidat ved valg til Folketinget, kommunale og regionale råd eller Europa-Parlamentet.
Kan færøske og grønlandske vælgere brevstemme i Danmark?
Ja, hvis de har valgret til det pågældende valg/folkeafstemning.
Ifølge lovene om folketingsvalg på Færøerne og i Grønland kan færøske og grønlandske vælgere, der opholder sig i Danmark, brevstemme på folkeregistrene her i landet til folketingsvalg på Færøerne henholdsvis i Grønland og til folkeafstemninger, som Grønland og Færøerne også deltager i, f.eks. om ændringer af grundloven. De kan brevstemme allerede fra 3 måneder før valgdagen. Der benyttes det samme materiale som ved valget/folkeafstemningen her i landet.
Til folkeafstemninger om EU-spørgsmål og Europa-Parlamentsvalg kan vælgere, der bor i Grønland eller på Færøerne, dog ikke stemme, da Grønland og Færøerne ikke er medlemmer af EU.